Vi har været så heldige at nogle af vores kunder har skrevet til os og givet deres mening tilkende om forskellige forhold i forbindelse med Greendog og vores produkter.

Det er altså daglige brugere af Greendog der her giver deres mening tilkende.

Vi har naturlivis godkendelse til at bringe deres hold-ninger her på websiden.

Har du en tilsvarende historie art fortælle hører jeg naturligvis gerne fra dig. Send mig ene-mail med dine oplevelser om vores
produkter.

Hej Dorte Martina!
I  henhold til aftale i dag den 18.10.2012 fremsender jeg hermed nedenstående ordlyd, som Du har lovet at ligge på Din hjemmeside, sådan at andre hundeejere kan læse omkring virkningen af Hokamix Gelenk+. Eventuelle hundeejere, er velkommen til at kontakte os på tlf. 86888354!
 
Hej!
 
Mit navn er BELLA. Jeg er en Labradortæve, som i en alder af 7 måneder fik konstateret Hofteledsdysplasi i svær grad – det var i december 2005.  I december 2012 – er det 7  år siden – og jeg har det fortræffeligt godt.
 
Det vil jeg gerne fortælle jer om.
 
Jeg havde svært ved at rejse mig fra liggende stilling og faldt tilbage hver gang jeg forsøgte at rejde mig, men endelig kom jeg op. Mine ejere hjalp mig, de kontaktede noget der hedder: Skyescot Trading. Skyescot Trading forhandler et produkt ved navn Hokamix Gelenk+  som indeholder et stof der hedder glucusamin   14 dage efter jeg var begyndt med det, kunne jeg mærke en klar forbedring, som er blevet bedre dag for dag. I dag har jeg det fortræffeligt. Der er ingen der kan se på mig, at jeg fejler noget.
 
BJÆF Bella!
 
Vi – Else og Helge Bjerre-Hansen, kan varmt anbefale enhver hundeejer at kontakte Skyescot Trading – hvor vi har fået produktet. Skyescot Trading har telefon 49701144 – og kan også findes på nettet. Håber Bellas historie kommer med i dejlige dyr. Vi synes det er nogle dejlige udsendelser, som vi ser hver gang. ROS TIL TV MIDTVEST OG DYRLÆGEN!
 
Med venlig hilsen
 
BELLA, Else & Helge Bjerre-Hansen
Vinderslevholmvej 5
Vinderslev
8620 Kjellerup
Tlf. 86888354
 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om Hokamix mener Joy Breinstrup


Jeg vil gerne fortælle en solstrålehistorie.

Min gamle hovawart Abby på 12 år har fået Hokamix Gelenk i 6 uger nu, og hun har fået livet tilbage.

Hun har siden 6-7 års alderen haft tilbagevendende rygproblemer, som jeg har behandlet med
glucosamin, olie, life spice vital, cellesalte, kiropraktik og massage gennem årene.

I april gik det helt galt, da hun blev smittet med en svær maveinfektion.
Hun mistede sin gamle mor på 15 år, hun måtte aflives pga. maveinfektionen. Det i sig selv var et hårdt slag.
Jeg gav selvfølgelig zoo-lac og skånekost, men maven kunne ikke rigtig gå i orden.
Rygproblemerne blussede op, hun fik åndedrætsbesvær og kunne ikke gå ture længere.
Hun blev undersøgt på kryds og tværs, diagnoser: tarmbetændelse og spondylose i nakke og ryg.

Behandling: 2 forskellige slags antibiotika og prednisolon, mere zoo-lac og skånekost.
Det tog det værste, men rygproblemerne og åndedrætsbesværet stod tilbage.
Jeg vidste, at hun ikke ville kune tåle smertestillende medicin gennem længere tid, så hun
fik kiropraktik og craniosacral terapi. Det hjalp så også lidt.
Snart stod det klart, at vi måtte i gang med terminalbehandlingen, hvis det fortsat skulle
være forsvarligt at holde hende i live. Jeg måtte give hende mere prednisolon. Men efter nogle
uger fik hun blærebetændelse, hun kunne ikke tåle prednisolonen længere. Endnu en kur, denne
gang et sulfapræparat, blærebetændelsen gik væk og jeg måtte seponere prednisolonen.

Nu var gode råd dyre, jeg kendte ikke flere midler. Mere craniosacralterapi, det er så blidt, at
hun ikke fik flere smerter af behandlingen. Men jeg kunne jo se, at hun var i ubalance, så jeg gik
på nettet for at finde nye terapiformer. Og så fandt jeg Hokamix gelenk.

Efter kun få dage begyndte hun langsomt at få det bedre, fordøjelsen gik helt i orden, rygsmerterne
aftog og hun begyndte at fælde for første gang i 2 år. Nu halter hun ikke længere på højre forben,
hun har haltet lidt konstant i over 1 år. Åndedrætsbesværet er væsentligt bedre, dog ikke helt
forsvundet (endnu). Humøret er meget bedre og livskvaliteten vendt tilbage. En ekstra behandling
med craniosacralterapi, og denne gang holder behandlingen.
Jeg er selvfølgelig forsigtig, hjælper hende op og ned ad trapperne med en sele og skåner hende
i videst mulige omfang. Men nu tror jeg på, at også hun kan nyde sit otium sammen med sin søn,
datter og barnebarn.

Der er ingen tvivl om, at det er Hokamix gelenk, der har gjort udslaget. Det har stået på så længe,
og det begyndte at virke efter kort tids behandling. Og det går stadig bedre dag for dag.
Derfor er jeg også begyndt at give det til min 6 år gamle hanhund, da han også er begyndt at få
lidt de samme symptomer, det er bedre at forebygge end at helbrede.

Jeg håber, at dette produkt vil blive mere udbredt.

Med venlig hilsen

Joy Breinstrup


Om Hokamix mener Bjørn fra Ølstykke


Ølstykke 19. juli 2003

Til Skyescot Trading

Da min 9 år gamle engelske setter Lady efter at have været falsk drægtig havde fået en stor hård knude i det ene bryst, og min 2 år gamle borzoitæve Babuska havde en knude på det ene forben, bestilte jeg 2,5 kg Hokamix 30. Jeg har 4 hunde i alt, og jeg blander hver dag Hokamix i deres hundemad.

Begge hundene er fuldstændig helbredte nu. Ja - alle 4 hunde synes godt om Hokamixen.

Jeg tilbereder det på den måde, at jeg deler en dåse hundemad i 4 portioner. Så putter jeg Hokamix i. Så putter jeg tørfoder i. Så hælder jeg lidt solsikkeolie i. Til sidst rører jeg det hele sammen i en suppedas for at den tørre Hokamix kan hænge sammen med resten. Hundene spiser altid op, og slikker madskålens sider, hvor der kan sidde lidt Hokamix.

Jeg vil gerne bestille 2,5 kg Hokamix igen.

På Skyescot Tradings hjemmeside er der et link til ”kunderne skriver”. I må gerne anbringe denne min anbefaling af jeres produkt på den side.

Med venlig hilsen
Bjørn Rasmussen
Grimsbyvej 17
3650 Ølstykke

Om Hokamix mener Pernille Monberg

Nyt håb for ”gummi-hvalpe” & ældre hunde

En gang imellem skulle man tro, at jeg var agent for kost-tilskuddet HOKAMIX, men det er en sørgelig realitet, at jeg i min vedvarende eksperimenteren, er ved at købe mig fattig i diverse tilskud til hundene. Når der endeligt er noget, som ser ud til at have en positiv effekt, bliver så jeg uendelig lykkelig, at jeg straks må dele det med andre hundeejere.

Det Hollandske firma som producerer HOKAMIX, har barslet med et nyt produkt HOKAMIX30 Gelenk+, som jeg har fået lov til at afprøve, inden det kom på markedet. Det er en slags udvidet version af det gamle HOKAMIX30. Man har blandt andet tilsat glycosamin og chrondroitin, som er ved at vinde indpas i hundeverdenen. Man har i en årrække kendt til det fra hesteverdenen, hvor det har vist sig at være særdeles effektivt til diverse ledproblemer. I USA er glycosamin desuden et godkendt lægemiddel til humant brug.

Præcis på samme tid som jeg modtog prøven på det nye produkt, var to af mine hvalpe på 12 uger blevet ekstremt ledløse. Den ene var blevet decideret halt på et bagben og jeg var ved at konkludere, at hun nok aldrig ville blive til noget som avls- og udstillingshund. De to hvalpe var naturligvis kandidater til at afprøve det nye kost tilskud.

Efter fem – ja kun 5 dage var den halte hvalp blevet haltfri, ja hun var for første gang begyndt at træde rent igennem på begge bagben. Efter en måned kunne jeg tydeligt se, at hun var ved at sætte muskler på lårene. Begge hvalpe var voldsomt ko-hasede. Det har rettet sig hos den ene og meget hos den anden, her tror jeg at det vil tage lidt tid, før det forsvinder helt. Det vigtigste er, at jeg ikke behøver, at begrænse dem i deres leg og udfoldelser. Jeg er i bund og grund af den opfattelse, at hvalpe skal have lov til at lege og motionere så meget de ønsker, for bedst muligt at kunne udvikle sig motorisk. Kun hvis de får mulighed for at udvikle en god muskulatur, vil de kunne stabilisere de ellers løse led i opvæksten. Jeg vil endda være så hård at sige, at hvis en hvalp ikke kan tåle at vokse op, uden at den skal pakkes ind i vat og bomuld, så kan den heller ikke tåle at være hund. En gang imellem kan der dog være tilfælde, hvor man har en åbenlys forklaring på, at en hvalp eller unghund udvikler ledproblemer. Det er situationer hvor den bliver syg, eksempelvis hvis den får en voldsom mave tarm infektion. Da ser man ofte sekundært, at den synker i håndrødderne. Der skal ikke mange dages sygdom til, før det tydeligt viser sig i leddene på en hurtigt voksende Ulvehundehvalp.(Se: ”Historien om hvor galt det kan gå” i Ulvehunden nr.2 juni 1997 side 9-11).

Ovennævnte observationer kan måske lyde som en fantastisk beretning eller som noget halv-sekterisk hokus pokus. Men grunden til det ret hurtige resultat er, så vidt jeg har forstået, at produktet giver en mere tykt-flydende ledvædske, herved skabers en bedre støddæmpende effekt når individet bevæger sig. En videre effekt af glycosaminen og chrondroitinen er, at ledbrusken på længere sigt også bliver tykkere, således at leddene er rustet til at klare de mange stød, som det modtager dagen igennem hos en aktiv hvalp eller unghund. Den rekord hurtige korrektion af de meget skæve ben hos minehvalpe, har givet stof til eftertanke.

Måske er det vi ofte ser når hvalpe går skævt på deres ben, ikke at de egentlig er vokset ”skævt”, men at de har ondt i leddene og som følge deraf går skævt for at aflaste de ømme flader. Hvis mine hvalpe havde været decideret skæve i benene, så ville det ikke være muligt at rette op på tilstanden så hurtigt. Måske er mange af de mere permanente skævheder som vi af og til ser hos hunde, startet med hundens forsøg på at aflaste en eller anden ømhed (evt. som følge manglefuld ernæring eller optagelsesevne).

Uden at jeg har videnskabeligt belæg for påstanden, så er det efter min mening en logisk antagelse, at et led med en god tyk bruskflade og en tyk ledvæske er mindre disponeret for skader end et led med en tynd bruskflade og en tyndt flydende ledvæske. Ydermere er en vel musklet hvalp eller unghund langt mere stabil og koordineret i sine bevægelser, end en hvalp der bliver holdt i ro og bliver begrænset i sine udfoldelser. Jeg mener, at en hvalp der gennem leg har lært sin krops formåen at kende, er godt beskyttet imod skader.

Efter at have prøvet den nye HOKAMIX30 GELENK+ i lidt over en måned, har jeg besluttet at jeg fremover vil bruge tilskuddet til mine hvalpe fra 12te uge og frem til de har stabiliseret sig i 6 – 8 måneders alderen. Derefter vil jeg lade dem gå over på den almindelige HOKAMIX 30 og når de igen bliver stive og gamle, vil jeg atter give dem denne nye HOKAMIX30 GELENK+ som til den tid ikke vil være ny længere!

Pernille Monberg


Om Velcote & HokamixGelenk+ mener Rikke fra Gram


Hej!

Jeg købte på Fredericia udstillingen noget VELCOTE til mine goldens, og jeg vil bare lige tilkendegive, at det virker FANTASTISK!!!! En umulig pels er blevet medgørlig og en tæve, der er fældet ned efter sit hvalpekuld, har straks sat ny pels.

Dunken er nu ved at være tom, så jeg vil høre om jeg kan bestille en ny?. Det skal være den store .

Findes der en doseringspumpe? Så vil jeg meget gerne købe sådan en med.

Ligeledes prøvede jeg efter vejledning fra jer Hokamix gelenken til en hurtigvoksende han, og det har også givet resultat. Han har ikke haltet i 6 uger nu!

Tak for jeres fantastiske produkter og kyndige vejledning!

Bestilling som sagt: 1 stk stor Velcote

1 stk. doseringspumpe

Med venlig hilsen
Rikke Borring
Kennel Sea Pimpernel
Vesterled 22
DK- 6510 Gram
+45 74823223

www.sea-pimpernel.dk


Om Hokamix mener Line Petersson


Langesø marts 2003

Jeg begyndte at anvende hokamixgelenk for første gang for et år siden.

Min han newfoundlænder havde fået en meget alvorlig ryg og skulder skade.

Først gi vi til massage hos Torben. Han henviste os til Marianne der erkiropraktor. Både Torben og Marianne der anbefalede mig at give Jack HokamixGelenk for at styrke ham i hans muskulatur og hans led.

Efter jeg havde anvendt det i ca. 2 måneder kunne jeg se en tydelig forskel i hans bevægelser. Han blev meget mere stabil. Efter 6 måneders brug kunne jeg se at hans muskulatur var blevet meget mere kraftig. Det var uden nogen former for ekstra motion som fx svømning.

Jack er kastrat. Kastrere hunde får ofte en pels der minder lidt om hø. Tør og besværlig at børster. Men om en ekstra bonus pga. Hokamixen er Jacks pels blevet meget nemmere at børste, den er mere blød og hans hudproblemer, som vi ofte døjer med når det er fugtigt i vejret, er også så godt som forsvundet.

Jack er nu 9 år gammel. Mange hundeejere som vi møder tror ikke at han er så gammel. Han er så frisk og han har en sort flot pels på trods af han høje alder.

Massage og kiropraktik skulle der til for at min hund kunne leve, men det er Hokamixen der giver ham en stabiliteten og helbredet. Så tak til Dorte for den gode vejledning og de mange gode råd som hun har givet mig.

Line Petersson


Om Hokamix Kennel Medoc


Hej Dorte

"Lou-Lou (Kanix Limelight) har en skade i sin ene skulder, flere gange har hun været til dyrlægen og blevet røntgen fotograferet og fået diverse undersøgelser, medicinen har hver gang været Cortison/Prednison for at tage smerterne da hun næsten ikke har kunnet gå i lange perioder.

De gange hvor hun har været så sløj har dyrlægen været hjemme hos os og givet hende smertestillende indsprøjtninger, som så har virket nogle dage.

Vi fik anbefalet Vital-Animin som vi prøvede på hende i ca 4 måneder, men syntes ikke der var den store forbedring, så prøvede vi Hokamix, vi startede med at give hende 30 g pr. dag i 6 uger, og allerede efter kort tid kunne hun løbe rundt ude på marken, og hun har ikke haft een sygedag siden, det er nu over 3 år siden, hun er p.t.10 år gammel, men drøner rundt med de andre Bouvier som om hun aldrig har fejlet noget.

En anden af vores Bouvier begyndte at få Hotspot eksem, vi begyndte så at give hende 30 g om dagen, og allerede en uge efter var hendes eksem minimeret, hun har siden da fået 15 g om dagen, men en gang imellem begynder hun at klø sig, og så sætter vi straks doseringen op til det dobbelte, og hurtigt derefter stopper kløen.

Da ovennævnte kløe Bouvier skulle parres og blev konstateret drægtig fik hun 30 g om dagen i 6 uger, hendes hvalpe kuld (8 stk) fik 3 uger gamle,i deres første rigtige måltidmad Hokamix og har fået det i hele deres opvækst, de er nu 15 måneder gamle, og der har ikke været nogle som har haft hverken ledproblemer (vokseværk) eller været vinde og skæve.

Vi bruger nu Hokamix til alle vores hunde (3 Bouvier Des Flandres & 4 Lhasa Apso)vores Lhasa han på 10 år som har været udstillet på næsten samtlige udstillinger herhjemme og et utal af steder i udlandet, var begyndt at blive lidt udstillingstræt, efter at han også er blevet kørt over på Hokamix er han blevet meget mere ungdommelig, jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om det er p.g.a Hokamixén men det lyder meget sandsynligt.

Jeg planlægger et hvalpekuld på en af vores Lhasa tæver til foråret, disse hvalpe vil selvfølgelig også få Hokamix i deres mad, og jeg er spændt på deres udvikling, da de godt kan blive neget vinde og skæve i opvæksten."

Håber det er noget I kan bruge, både du og Pernille er selvfølgelig velkomne til at ringe, hvis mit skriveri ikke er så nemt at forstå.

Kennel Medoc
Pernille Norring-Agerskov
medoc@mail.tele.dk


Om Hokamix mener Tove Rasmussen


Hej med jer

Vi er nyt bekendskab med Hokamix gelenk+. Det har tilsyneladende en superb effekt på mange områder !! Vi er opdrættere af Schæferhunde og Fransk Bulldog. Jeg talte med "Damen" på standen i Vissenbjerg ang min Franske hvalp med gummi ben fortil. Begyndte straks med at give ham og andre gelenk+. Denne Weekend på Bulldoggens dag, blev han beste hanhvalp begge dage uden bemærkning på front bevægelse. Det er ikke helt ok endnu kan jeg se ;men der er en tydelig bedring.

Dommerene var 3 forskellige.

Vores 5,5 mdrs Schæferhvalp rejste sine ører på to døgn,ja måske var det alligevel sket før eller siden,om en måned vil jeg mene af erfaring,men før er da også fedt nok. Nu ligner han bare 1 million på fire ben. ( smuk i forvejen )...)En skam at han er solgt til Norge.Håber de vil ha mig med på en halvpart og en ds Hoka i bagagen.!!

Vores 5,5 år gl Franske Lady , mor og om 1 md mormor , er gået total i forår.Hun farer omkring derude og udfordrer ,flirter som de helt grønne der er kort før løbetid, selvom det ikke er inden to måneder ; Komisk.

Vil hermed gerne bestille 2 x 1,5 kg

Er det muligt at betale via kontonr ,da vi har homebanking.

Ps :Det er ikke alle som syntes om smagen specielt dem med ringe appetit,er andre råd end at give det blandet op i smør ,leverpostej eller lignende ,før måltid. Håber efter følgende appetitten bliver bedre. Vores hunde havde i Februar nærmest alle en grim mave infecktion på skift, som de blev dyrlbeh for. De trives ellers flot på deres foder Royal Canin size.

MVH TOVE RASMUSSEN
KENNEL DAULØKKE.
jtservice@get2net.dk

www.dauloekke.dk


Om Hokamix mener Vibeke




Hej Dorte.

Vil bare lige fortælle dig at det går godt med Marley, alle er imponeret af hans nuværende bagbensstilling, altså dem der så ham før.

Jeg hører du har fået en ny kunde Marianne Ørtoft, hun var ellers en af dem der var så skråsikker på at tørfoder var nok, men hun er meget imponeret over Marley,s nuværende bensilling, så det er godt hun er kommet til fornuft.

Marley får nok aldrig den smukkeste gang i verden, men det ser pænt ud nu. Pelsen kommer så småt, så send venligst en Velcote til.

Har du noget ekstra der kan give et skud, jeg vil jo gerne have ham pæn til juleudstillingen den 011201. Jeg er så lykkelig over virkningen fra Hokamixen ellers tror jeg min hund havde været til rotterne.

Hvis jeg nogensinde skulle komme til at få et kuld hvalpe ville de blive sat på Hokamix øjeblikkeligt.

Jeg er meget imponeret af virkningen og tør nu tro på at Marley nok skal blive en habil udstillingshund, og når jeg evt. engang skal have ny hvalp vil den omgående blive sat på Hokamix for en sikkerheds skyld.

Jeg har det helt dårlig når jeg ser en hvalp eller unghund gå dårligt på benene, jeg får lyst til at ruske i ejeren og sige så giv den for fanden noget Hokamix, men kors hvor er mange hundeejere stædige.

Nå nok om det med det er virkelig imponerende.

Hvor længe tror du han skal have Hokamix gelenk + ?

Tor du ikke det er fornuftigt at give ham den indtil han er helt udvokset og så evt. gå over på den almindelige, eller kan man bare fortsætte ubegrænset?

Marianne talte noget om 3 mdr. så jeg blev en lille smule usikker.

Jeg er hamrende ligeglad med om det er dyrt, hvad jeg ikke har brugt i dyrlægeregninger, de sidste 3 mdr har jeg ikke brugt en krone, det kunne i øvrig måske være en god ide at give den gamle en gang alm. Hokamix kan du ikke sende det til mig også.

Mange hilsner
Vibeke

______________________________________________________

Hej Dorte.

Jeg må fortælle dig hvordan udstillingen gik, jeg er bare så lykkelig.

Marley vandt unghundeklasse hanner og fik CK, og blev 3 bedste han. Karen blev nr. 1 med hendes CH og Girvan nr. 2 og fik det sidste CERT, det har hun også jagtet i årevis. Tænk så tæt på og på hans første udstilling, jeg havde været glad bare for en 1. Der blev givet mange gule og blå bånd, så puha.

Dommeren sagde efter udstillingen at Marley var meget tæt på, men han var så ung endnu, men at jeg vil få meget glæde af ham.

Jeg er faktisk lidt stolt og meget glad, han er kun 10 mdr. og alle de problemer med pels ben osv. så mange tak for hjælpen Dorte, det var godt du ruskede i mig vedr. Hokamixen.

Mange hilsner
Vibeke

______________________________________________________

Hej Dorte.

Vil bare lige fortælle dig at Marley har A på hofterne og han er i gang med at parre sin første tæve.

Ledte efter dig på sidste kennel klub udstilling, men kunne ikke finde dig.

Jeg har travlt med indretning af min butik og håber at åbne den 22 marts, så jeg udstiller nok først igen i august (tiden)

Jeg har været meget glad for hokamix og skal også have det igen, men p.t. spiser han det almindelige.

Min voksne han havde ikke godt af det han blev utrolig parringslysten og røg i totterne på Marley, det hjalp

da han stoppede, så han tænder for meget af det, men så æder Marley det.

Pengene er lidt små p.t. men jeg vender tilbage overvejere gelenken igen i passende tid inden august.

Hvordan gik det i øvrigt med dine ulvehundehvalpe?

Mange hilsner
Vibeke


Om Hokamix & Velcote mener Jesper Ravn



Rizla takker Hokamix & Velcote for en hjælpende hånd…….

Enorm var vores glæde da vi i Januar 1999 blev tilbudt at overtage den dengang 4 år gamle Puli hanhund Rockisland Roll Yer Own ( Rizla ).

Efter længere tids søgen efter lige præcist vores type til at opbygge vores Puli avl på fandt vi Kennel Prydain i USA, ved deres hjælp kom vi i kontakt med kennel Rockisland i Scotland som havde importeret en drægtig Prydain tæve, Rizla er fra dette kuld.

Han var egentlig foræret til en anden Engelsk kennel, men da denne skulle skille sig af med omkring 40 hunde slog vi til da han blev tilbudt os.

Jeg tog til England for at hente ham hjem, og jeg blev noget chokeret over den ufattelig dårlige tilstand denne hund pludselig var i, da jeg så ham første gang 6 måneder tidligere havde han stået i en fin pelskondition, men nu var den ganske kedelig i både fylde og udseende.

Hunden var jo stadig en kanon hund og jeg var sikker på at jeg nok siden hen skulle få en ordentlig pels på ham igen.

Velankomne hjemme igen opdagede vi hurtigt at Rizla havde en konstant dårlig mave og at han så ganske afgjort ikke havde det godt, det blev til flere dyre besøg hos dyrlægen som kun kunne konstatere at der faktisk ikke var noget i vejen med ham, men at han igennem nogen tid måtte have været udsat for en meget stresset og belastende tid og ikke været fodret tilstrækkeligt.

Det faldt udmærket i tråd med årsagen til at vi var blevet tilbudt ham og vi gjorde alt for at få ham til at føle sig tryg og give ham i ordentlig kost.

Men det var ikke før vi på en udstilling mødte Dorte som fortalte om Hokamix 30 og dette fremragende produkts muligheder, vi for alvor begyndte at genopbygge Rizla både mentalt og sundhedsmæssigt.

Han blev sat på en høj daglig dosis Hokamix 30 sammen med Biotin og Velcote og indenfor 6 uger så vi en tydelig fremgang, væk var den dårlige mave, hans tarmflora var igen i orden, og langsomt begyndte hans pels også at vise fremgang.

6 måneder efter var hans pels igen flot, det ”kostede ” 10cm i enderne af snorepelsen som ikke kunne redes, men den voksede langsomt men sikkert ud igen.

Selv hans sorte farve blev tydeligere for enhver, det i en grad at vi faktisk blev beskyldt for at farve ham!!!!!!!!! Disse beskyldninger blev dog aflivet af en DKK farvetest.



Når nu jeg kunne opnår så fremragende resultater på en hund som havde så dårligt et udgangspunkt, var kunne Hokamix og Velcote så ikke gøre for mine andre hunde, som alle var mentalt velfungerende og bestemt ikke manglede noget ernæringsmæssigt?

Naturligvis blev hele banden sat på daglige rationer ag Hokamix og Velcote og jeg er sikker på at begge produkter er indirekte med til at gøre Bubbleton Pulis til de vinderhunde de til stadighed beviser rundt omkring i udstillingsringene Europa rundt.



Vores ” rescue dog” Rizla ender med udgang af 2002 sin lange succesfulde udstillingskarriere som Årets Puli Årets Senior Alle Racer samt # 4 Årets hund i DKK regi, det er da ganske godt gået, Takket være Hokamix og Velcote.

Jesper Ravn Kennel Bubbleton



www.Bubbleton.dk jesper@bubbleton.dk


Om Hokamix mener Dan Poulsen



Hej Dorte



Jeg ville bare lige fortælle at vi har fået resultatet på vores 3. schæfer, som er på Hokamix.

Han fik selvfølgelig :-) A-hofter og 0 i albuer. Så det kunne ikke være bedre.

Mange tak for et godt produkt.



Med venlig hilsen

Dan Poulsen




Om Hokamix mener Ditte Ruud



Helsingør 28 februar 2008


Hej Dorte

Så at du havde beretninger fra kunder på din hjemmeside - ved ikke om du vil bruge min - men du skal være så velkommen :-)

I sommeren 2006 brækkede min Bouvier-tæve en tå på den ene forpote. Helingen gik fint og jeg synes ikke hun havde nogle mén af det. Først i efteråret 2007 begyndte hun at blive "sær". Hun ville ikke springe til træning og når hun jagtede mus hvor hun "hoppede" med begge forben ned mod jorden peb hun og haltede. Jeg var klar over, at det måtte være den brækkede tå der nu gav problemer.

Jeg satte hende på glucosamin fra dyrlægen men synes ikke jeg så nogle tydelige resultater så jeg besluttede at kontakte Dorte for at høre hendes bud på hvad jeg skulle gøre og om Hokamix Gelenk var løsningen. Dorte mente at Hokamix var tilstrækkeligt til at sikre at hun blev udrenset og fik en ordentlig blodgennemstrømning.
Hun samt mine andre 3 Bouviers blev sat på Hokamix... og med fantastisk resultat.

3 måneder efter springer min tæve rundt og tér sig som en unghund (hun bliver snart 8). Hun kan jagte mus og springe og til træning er jeg flere gange blevet spurgt om jeg nu er sikker på at det er den rigtige hund jeg har med :-) Til daglig er hun også livet op og leger med de andre hunde i flokken og er den "gamle" hund igen. Hun viser ingen tegn på ømhed eller halthed - det er bare super.

Så udover at hun er sluppet med generne fra en brækket tå er hun gået fra at være en "gammel" lidt sløv hund - til en ungdommelig frisk og legesyg hund igen....

Dorte; tusind tak for din hjælp - det er rart at man altid kan ringe for at få et godt råd der virker!

Mange hilsner
Ditte

Kennel Carmsons